Tilbage til webshop

Weekendkursus d. 10-11. maj 2025


Et praktisk havebrugskursus til dig, der vil skabe mangfoldighed i din have og mave med omtanke for klima, jord og natur.

Vi går i dybden med de vigtigste aspekter ved at dyrke afgrøder, grøntsager, frugt, bær og nødder i et designet, fuld-integreret økosystem, der efterligner den danske natur.
Vi smager og tilbereder spændende flerårige grøntsager, ser kendte og ukendte frugt- og nøddetræer, samt smagfulde bærbuske i vores 12 år gamle skovhave og skovlandbruget Myrrhis.

Kurset giver et brugbart indblik i design af små og store skovhaver med optimal placering af planter, opbygning af jord og biologisk mangfoldighed og egner sig som inspiration og vidensgrundlag til dig, der vil omdanne græsplænen til et frodigt og spiseligt paradis.

Kurset undervises af Tycho og Karoline.


Pris

Alm. deltagerpris: 1900 kr

Reduceret pris: 1400 kr (studerende, pensionister)

Firmapris: 3000 kr (inkl. moms)

Prisen er inkl. fuld økologisk/hjemmedyrket mad og simpel overnatning i Frilandshaven. Ønsker du privat indkvartering, kan det arrangeres efter tilmelding.


Program

Undervisning lørdag kl. 10-17 (frokost 12.30, aftensmad kl. 18)

Undervisning søndag kl. 9-15.30 (morgenmad 7.30, frokost kl. 12.30)


Lokalitet

Vi mødes i Fælleshuset Ravnen, Ravnen 4, Friland, 8410 Rønde. Her kan du sætte dit telt op i frilandshaven. I Ravnen er køkken, toilet og undervisningslokale. Kursets praktiske del i skovhave og skovlandbrug er ca. 5 min. gang fra Ravnen.

Tilmelding er først-til-mølle. Begrænset antal pladser. Pga. begrænsede faciliteter er det ikke muligt at medbringe børn og kæledyr.