Tilbage til webshop

Udvikling af skovhavedyrkning og højbede

Her finder du erfaringer fra design og etablering af skovhaven på Katrinelunden og højbede på Westergaards planteskole.

Katrinelundens skovhavedesign & flerårige grøntsager

Af Rikke Haugaard, Katrinelunden

Katrinelundens skovhave er anlagt i 2019 på et areal på 25 x 50 meter. Arealet har tidligere været græsningsareal for frilandsgrise. Jordtypen er lerblandet muldjord og arealet var ved etablering med græsdække med urter, hovedsageligt vejbred, bibernelle, kløver og røllike.


Skovhaven er placeret mellem den landevej, der afgrænser grunden og en befæstet kørevej til skovlandbruget, og grænser op til Fælleshaven med primært etårige grøntsager og bærbuske på den ene side og hønsegården til den anden side.

Skovhavens øverste lag består af spisekastanjer, valnøddetræer og blommetræer, mellemlaget består af storfrugtet hassel og solbærbuske, urtelaget af blandingsbede med flerårige grøntsager og under hasselbuskene sankthans urt.

Trælagene er endnu i den tidlige etablering, så der er god tilgang af dagslys til urtelaget. Urtebedene er etableret ved afdækning med pap, halm og hestegødning oven på græsdækket og gange mellem bedene er halmdækkede. Under haslerne er der i 2021 dyrket kartofler efter lasagnemetoden og efterfølgende sat stiklinger af sankhansurt, der er tiltænkt at udskygge græs og ukrudt under hasselbuskene. I 2022 er skt, hansurt veletableret under de rækker med hassel, hvor de blev sat i 2021, og metoden fortsættes til resten af rækkerne. I 2023 er der etableret bunddække i form af stolt henriks gåsefod under en række storfrugtet hassel.

I 2022 er der etableret en yderligere underdeling af arealet ved at udplante en række blomster eller urter mellem hasselbuskene og blandingsbedene. Der er plantet kål, bronzefennikel, pibeløg, solhat, havrerod, timian og daglilje. Dette giver et mindre gangareal og et større dyrkningspotentiale.

Der er en del ukrudt i gangarealerne og der er derfor forsøgt etableret bunddække i form af krybende fredløs, skovjordbær og korsknap. Bunddækket breder sig også til bedene og udkonkurrerer visse steder de flerårige urter, ligesom der i perioder har været et tæppe af snegle under bunddækkeplanterne. Det er derfor valgt i efteråret 2022 at dække med flis i gangarealerne.

Blandingsbedene

Blandingsbedene med flerårige urter er etableret i bed 1, 2 og 6.


Bedene 1 og 2 er opdelt af solbærbuske i 5 zoner, hvor hver zone er tilplantet med en eller to flerårige urter.

I bed 1 er der i 2020 sat udplantningsplanter af skorzoner, stolt henriks gåsefod, bladbede og takkeklap. Skorzoner og stolt henriks gåsefod har etableret sig godt, og frøspreder sig i bedet, også ind i de tilstødende zoner. I 2022 er der meget fin vækst i både skorzoner og stolt henrik, som dominerer bedet. Bladbeden var meget frodig og veletableret i 2020, men blev i foråret 2021 spist af snegle, og var forsvundet fra bedet i hele sommerperioden. Den er dog kommet igen i efteråret 2021 med 3 livskraftige planter. Det er dog ikke nok til at fylde zonen ud, og der kommer nu spinatsyre i de ledige områder. Samme mønster gentager sig i 2022 og 2023 og zonen består nu af bladbede og spinatsyre. Takkeklap har haft svært ved at etablere sig. Det skyldes stort sneglepres på de spirende planter.  Der er enkelte planter, der er kommet i vækst i sommerperioden 2021 og 2022 og i 2023 har de få etablerede planter haft god vækst og har sat frø, så der forhåbentlig på sigt kommer robuste planter ud af.

I bed 2 er der i 2020 sat udplantningsplanter af bronzefennikel, skorzoner, kål og spinatsyre. De har alle etableret sig godt, men bedet har været plaget af mosegris, hvilket har udtyndet bedet, og det står samlet set med en mere åben beplantning end bed 1. Kål er i en zone sat sammen med bronzefennikel og i en anden sammen med spinatsyre. Kålen har en meget kraftig vækst og skygger for zonens øvrige planter, ligesom den har tendens til at lægge sig ned, og dermed vælte nabovæksterne. Kålplanterne er derfor i 2022 taget ud af bedet og flyttet til et selvstændigt bed. I 2022 er der sået stolthenriks gåsefod og skorzoner i de områder, hvor de oprindelige udplantede urter ikke har etableret sig, og disse etablerer sig fint og i 2023 er bedet frodigt og fuldt dækket. Der er desuden få takkeklap og fliget solhat, der er dukket op i løbet af sæsonen 2022, hvor det ellers ikke har været muligt at etablere hverken takkeklap eller fliget solhat hverken som frøformeret eller som udplantning pga snegle. Begge har holdt stand i 2023, men fliget solhat er ikke kommet til blomstring.


Bed 6 er beplantet som en zone med en langsgående række kål og spredesået løvstikke. Kålen er veletableret med planter der er 60-80 cm høje. Løvstikken kommer jævnt, men virker ikke så veletableret endnu, med en lidt pisten vækst i 30-40 cm højde og en forholdsvis bleg farve. Min teori er at kålen har bedst fat fordi den er sat som forspirede planter, hvor der er lavet hul gennem paplaget, mens løvstikken er spredesået og dermed har svært ved at etablere dybe rødder hvor paplaget endnu ikke er nedbrudt. Kålplanterne er i 2022 flyttet til et selvstændigt bed, og bed 6 er nedlagt indtil videre.

 

Konklusion

Blandingsbedenes fordele er at de veletablerede planter breder sig enten ved rodformering eller frøformering til de områder hvor andre planter har haft misvækst eller skadedyr angreb. Der er derfor stor chance for at få en god høst selv om enkelte sorter bukker under, og man får et bed med planter, der er tilpasset de særlige forhold på stedet. Det er på den måde et robust design.

I forhold til høst er metoden sammenlignelig med at sanke i naturen, da den samme plante skal findes på forskellige lokationer, og i mindre udbredelse. Det er høst med hånd eller saks.

Etablering af bunddække fungerer bedst med korsknap, mens fredløs er meget dominerende, og overtager de områder, hvor de flerårige har haft svært ved at etablere sig. I forhold til snegle, er det en balancegang, hvor vi har luget bunddækket væk når snegleplagen var størst. Ænderne har gjort et godt arbejde sidst på sæsonen, problemet er størst mens planterne spirer først på sæsonen.

Fordoblingen af rækker i skovhavens urtelag og dermed halvering af gangarealet gør arbejdstiden med lugning mindre og giver mulighed for at differentiere mellem blandingsbede og mere solitære planter.

Sammensætningen af planterne i naboskaber kan med fordel tage hensyn til hvilke planter, der er meget kraftigt voksende (f ex kål) eller kraftigt ekspanderende (f ex spinatsyre). De kraftigt voksende vil have tendens til at udskygge naboplanterne, mens de kraftigt ekspanderende vil overtage magten i området. Andre faktorer er hvilke planter, der har bladgrønt i hele sæsonen (f ex skorzoner) og hvilke der kun har i tidligt forår og sent efterår (f ex spinatsyre) og dermed efterlader mulighed for en anden afgrøde i sommerperioden.

Efter de 4 års erfaringer med skiftende klima- og skadedyrsudfordringer kan vi pege på nogle egenskaber hos de udvalgte grøntsager i forhold til at indgå i blandingsbede:

Stolt henriks gåsefod er en meget velfungerende plante i blandingsbedet. Det skyldes først og fremmest dens fysik – den er busket og breder sig i bunden og mellemlaget af bedet uden at være så tæt, at den udskygger de øvrige vækster og uden at være så kraftig og høj at den vælter og beskadiger spinklere vækster.

Den er meget robust over for klima udsving, giver højt udbytte uanset om der har været tørkeperioder i foråret eller sommeren.

Vi har ikke oplevet skadedyrsangreb, der har haft væsentlig indflydelse på udbyttet.

Den spreder sig både ved frøformering og rodskud, og breder sig hurtigt i ledige områder i blandingsbedet.

Den går godt i naboskab med alle de øvrige udvalgte flerårige grøntsager, løg undtaget, og den er også velegnet som bunddække under træer.

Skorzonerrod udmærker sig ved at have bladvækst hele sæsonen. De oprette, lancetformede blade danner små øer i bunden af bedet og klarer sig fint i konkurrence med bedets øvrige vækster.

De høje blomsterskud med gule blomster vajer over bedene og spreder frøene jævnt over området, hvor de foretrækker at spire på de mest åbne arealer frem for i blandingsbedet.

Den går godt i naboskab med stolt henriks gåsefod, løg, spinatsyre.

Spinatsyre er en super nem og taknemmelig plante i blandingsbedet. Den bliver forholdsvis stor i løbet af sæsonen og har derfor brug for god plads når den er på sit højeste, til gengæld er den stort set væk midt på sommeren.

Den høje frøstand har uendeligt mange frø, der spredes til hele området hvis ikke man høster dem tidligt. De spirer både i og uden for bedet, og hos os er spinatsyren den plante, der er bedst til at udfylde tomme områder i blandingsbedet.

Den er klimarobust og robust over for skadedyr, men bladene får huller, som kan gøre planten mindre indbydende til konsum, ligesom den ved tilberedning mister den friske grønne farve og bliver brun.

Den går godt i naboskab med alle de øvrige udvalgte flerårige grøntsager.

Sct. Hansurt er en utrolig kraftfuld plante, der kan danne et tæt dække og dermed udskygge eller fungere som spærre for græs og andre lave vækster.

Den er nem at opformere ved at knække skud af og stikke direkte i jorden.

Den går godt i naboskab med træer eller opstammede buske, hvor den kan fungere som bunddække.

Flerårige kål er kraftige, høje og omfangsrige planter på en meget lille rod. De har derfor en tendens til at vælte og kan dermed beskadige andre spinklere planter.

Både blade og blomster smager vildt godt og planten er meget skulpturel og smuk i haven, samtidig med at sæsonen stækker sig ind i vintermånederne.

Planten kan formeres fra frø og som stikling, i blandingsbedet anbefales det at sætte forspirede planter eller stiklingeformerede planter af en vis størrelse.

Vi har ikke fundet det perfekte naboskab til den flerårige kål endnu, men den har godt af at blive skærmet for vind og gentagne udsving mellem tø og frost.

Flerårige løg er forholdsvis små og spinkle vækster i blandingsbedet, og bliver hurtigt kvalt mellem de øvrige grøntsager.

Løgene formerer sig ved deling eller sætter topløg, og det kan være hensigtsmæssigt at hjælpe dem lidt med spredningen i bedet, ved at grave løgene op og dele dem om efteråret.

Der er masser af smagsvariationer i de forskellige sorter, både i blade og blomster.

De går godt i naboskab med skorzonerrod, spinatsyre, jordbær, kål.

Højbede med flerårige grøntsager på Westergaards planteskole

Af Bettie Westergaard, Westergaards planteskole

Westergaards flerårige køkkenhave blev anlagt i 2021 på et areal der tidligere havde været grisefold og senere køkkenhave med etårige planter. De sidste 4 sæsoner inden beplantning med de flerårige har arealet været passet som gravefri dyrkning i højbede med stier belagt med træflis og halmdække.

Hvert år er der tilført husdyrgødning samt ca.10 cm kompost. Arealet ligger helt lysåbent og har derfor fuld sol. Der er et 2 m. højt træplankeværk mod nordøst, som giver læ for den værste blæst.

De tre sider af haven er indhegnet med 1 m højt kastanjehegn for at beskytte mod vores fritgående ænder. Bedene er anlagt i en bredde på 1,20 så det er muligt at nå midten fra begge sider. Langs med hegnets inderside mod nord har vi plantet en række sankthansurt.

 

 

Bed 1. - Fliget solhat med jordbær som bunddække

1,20 X 7 m. I midten af bedet er der plantet fliget solhat på begge sider af disse er der plantet jordbær som bunddække. Fliget solhat bliver mandshøje og er derfor placeret længst mod nordøst så den ikke skygger for de andre bede. Planten er nem at dyrke og giver et meget stort udbytte. Friske skud og blade af fliget solhat er blevet en forårsfavorit i den grønne salat. Smagen er sødlig og grøn og spiller godt sammen med andet bladgrønt. Når planten bliver stor, og mørkegrøn i bladene, mister den sødmen og bliver mere bitter og grov. Det er muligt at skære den helt ned inden blomstring for at få den til at skyde igen, så der bliver et nyt slet til salatskålen eller til stegepanden, sammen med andre skud og bladgrønt.

  

Bed 2. - Takkeklap med jordbær som bunddække

1,20 X 6 m. I midten af dette bed er der plantet Takkeklap. På hver side er der plantet jordbær som bunddække. Takkeklap vokser ret kraftigt og bliver omkrig en meter høj. Vi bruger de spæde blade i salater, de grovere blade i varme retter. Det bedste er dog blomsterskudene som ligner små broccoli.

 

Bed 3, 4 og 5. - Flerårige kål med jordbær som bunddække

1,20 x 4-5 m. I disse tre bede står vores samling af nøje udvalgte flerårige kål. Udvælgelses processen er sket med udgangspunkt i ca.1000 frø fra Myrrhis udsået i store netkasser. Ud af de ca.1000 planter udvalgte vi ca. 200 planter til oppotning og senere udplantning på friland. Kriterierne i denne fase var grokraft – højde og drøjde, farven på bladene, mørkegrønne (evt. rødlige), hvilket indikere god nærings optag, samt bladenes udformning (ikke alt for krøllede, da glatte blade er nemmere at rengøre for 'hvide fluer' som vi døjer en del med her på stedet)

Efter udplantning på friland, har vi i en vækstsæson igen observeret planterne ud fra de samme kriterier som beskrevet ovenfor. Herudover var en vigtig faktor hvor meget kålene blomstrede samt i hvor høj grad planterne tålte tørke. Efter alle disse udvælgelses kriterier stod vi i efteråret 2021 tilbage med otte forskellige kloner som vi opformerede ved stiklinger. Da stilklingerne var klar til det, blev de plantet ud i de tre bede, fem af hver klon. Her har vi så igen observeret og spist løs. Flerårige kål er uden tvivl vores favorit inden for de flerårige grøntsager. Den vigtigste årsag hertil er at vi spiser store mængder kål og planterne levere varen. Bladene er sunde og tilsyneladende ikke nær så angrebet af 'hvide fluer' som alm. grønkål med krøllede blade.

Efter endnu en vækstsæson på blivestedet ser det i skrivende stund (marts 2023) ud til at fire af de otte kloner bliver de heldige vindere som får et kælenavn og vil blive opformeret. De fire kloner er smukke stærke planter med grønne eller rødgrønne blade.

 

Bed 6.- Stolthenriks gåsefod

1,20 x 4 m. I dette bed har vi plantet en række Stolthenriks Gåsefod og sået en række persille.

Planterne har været længe om at etablere sig, hvilket vi har læst os frem til, skyldes at de det første år bruger energien på at lave pælerod. Vi bruger de spæde blade i salatskålen og de større i varme retter som erstatning for spinat.

 

Bed 7. Skorzoner og Havesyre

Dette bed er et af vore yndlings. Desværre er det også mosegrisenes yndlingsbed. De guffer glædeligt særlig Skorzonerrødderne så der ikke bliver mange skud eller blade til os. Til gengæld kan vi observere små skud andre steder i og uden for køkkenhaven. Vi forestiller os at mosegrisen har glemt et stykke rod på deres vej under jorden, som så skyder op hist og pist.

På grund af invasion af mosegrisenes i sommeren 2022, har vi gensået Skorzoner to gange med samme resultat..... mosegrise fest. Når vi næste gang sår Skorzoner, overvejer vi at grave en rende som vi forer med kyllingenet i håbet om at kunne have planterne for os selv.

Havesyren er endnu en favorit (høre jeg mig selv sige for fjerde gang. Vi er vist blevet lidt forelskede i de flerårige afgrøder). Friske, syrlig og sprøde blade, gode friske og tilberedt.

 

Konklusion

Det at dyrke de flerårige grøntsager i række i stedet for som blandingskultur har for os gjort det mere overskueligt at lære de nye afgrøde at kende. Vi har nemt kunne skelne dem fra hinanden og de har været nemme at høste.

Ulempen har muligvis været at mosegrisene, som åbenbart elsker Skorzonerrødder, når de først har fundet rækken, rydder de det hele fra ende til anden. I blandingskultur forestiller vi os, at det ville være lidt svære for mosegrisene, at finde alle rødderne.

 

  • Vi er uden tvivl blevet udfordret med nye smage og konsistenser og har lige skulle vænne os til, og øve os i at bruge flere af arterne.
  • Introduktionen af de flerårige grøntsager har bidraget til en mere divers kost og nye smagsoplevelser.
  • Flerårige grøntsager er kommet for at blive i vores køkkenhave og køkken.