Permakultur er en forkortelse for permanent agriculture og permanent culture, og er dermed betegnelsen for en bæredygtig og etisk forsvarlig livsstil med fokus og implementering af designsystemer, der er baseret på naturens økologiske kredsløb.
Permakultur begrebet blev først introduceret i 1970'erne af australierne Bill Mollison & David Holmgren, og er siden blevet implementeret og praktiseret i hele verden. Det er et enkelt, logisk og helhedstænkende designsystem med værktøjer, der gør det muligt for selv den mindst erfarne at udføre indflydelsesrige og vigtige ideer, uanset om designet vedrører hus, have, by, skole, forening, virksomhed eller kommune.
PERMAKULTUR ETIK
Permakulturens etik omhandler tre hovedområder. Nemlig omsorg for jord, for mennesker og en ligelig fordeling af ressourcer – fair share princippet.
Omsorg for Jorden synes måske meget banalt, men ikke desto mindre anser mange mennesket som værende udenforstående for miljø og natur. Mennesket indgår imidlertid som alle andre dyr og planter, bakterier og virus i det større økologiske puslespil, og dermed er det vigtigt, at vi mennesker behandler og efterlader Jorden så uspoleret og intakt som muligt. Permakultur tilstræber at efterkomme vores behov på et lille geografisk område, der efterligner omkringværende økosystemer for at imødekomme omsorg for Jorden.
Omsorg for Mennesker må ikke glemmes. Vi er en del af puslespillet og vores behov er vigtige. Men de skal tilpasses omgivelsernes muligheder uden at drive rovdrift på naturlige ressourcer.
Ligelig fordeling af Ressourcer er en kombinations etik af de to forgående. Det er klart, at den nuværende skæve fordeling af bl.a. fødevareressourcer mellem nord og syd hverken udøver omsorg for mennesker eller jord. Det giver sig selv. Større lokal fødevareforsyning minimerer den skæve fordeling mellem fattige og rige lande.
PERMAKULTUR PRINCIPPER
Principperne bag permakultur kan udtrykkes på forskellige måder. Ser man i de første permakulturbøger skrevet af permakulturens forfædre australierne David Holmgren & Bill Mollisson bliver de defineret lidt anderledes end af eksempelvis den engelske Patrick Whitefield. Men målet er det samme.
Hovedessensen af permakultur er at tage udgangspunkt i og arbejde med, hvad der allerede eksisterer. Dvs. at man først og fremmest gemmer og beskytter hvad der er bedst, dernæst øger hvad man har, og til sidst introducerer, hvad der mangler.
1. Sund Jord
For at efterlade kommende generationer en jord, der ikke er degraderet og udpint, og for at få størst muligt udbytte af sin jord, er det vigtigt at beskytte og pleje ved:
• at minimere eller slet ikke at kultivere (pløje/grave).
Kultivering kræver stort energi-input (enten i form af fysisk arbejde eller fossilt brændstof) og forstyrer og ødelægger jordens struktur, det organiske materiale, jordlag, vitale mikroorganismer, og reducerer regnormebestandee. Desuden ses ved pløjning en markant øget jorderosion og minimal frugtbarhed, der kræver tilsætning af kunstgødning.
Undlad derfor al form for pløjning, gravning og forstyrrelse af jorden så meget som det er muligt.
• at have konstant jorddække
Et jorddække i form af organisk materiale (eks. blade, køkkenaffald, kompost, slået græs og kløver, mm) beskytter mod erosion, øger den mikrobielle aktivitet og øger dermed jordens evne til at producere sunde, næringsholdige planter.
• at dyrke mere end én planteart - Polykultur
Flere planter i eks. samme bed eller mark giver for det første en en divers kost, bedre plantesundhed
og højere udbytte.
• at dyrke flerårige planter/stauder
En lang række flerårige planter er spiselige og yderst prangende at se på (se afsnittet om flerårige planter
her) . Flerårige planter kræver mindre forstyrelse (eller ingen) af jorden og er en direkte imitering af naturen selv. Der er ingen ingen grund til at grave og kultivere, og der dannes øget samspil mellem plantesamfund, mycorrhiza og jordliv. Til gavn for alle. Også haveejeren.
2. Energi
• Udnyttelse og lagring. Energi i brug vs. Den energi det har taget at producere.
Tænk i designet over den energi, det tager at producere, tilpasse, behandle og bevare et element. Mange elementer har et skjult energiregnskab, fordi det i produktionen har været energimæssigt dyrt at fremstille. Energi-effektive huse kan dermed have kostet meget i produktion, med mindre f.eks. naturmaterialer såsom halm, ler og muslingeskaller benyttes.
• Biologiske ressourcer. At udnytte den levende energi i sit design.
3. Diversitet & Mangfoldighed
• Artsdiversitet Forskellige arter af planter og dyr giver øget sundhed, stabilitet, deling af ressourcer (rum, lys, vand, næring, tid), minimerer ukrudt og erosion.
• Genetisk diversitet Forskellige racer, varianter eller sorter af en art i et system øger modstandsdygtigheden overfor forstyrrelser. F.eks. undgår man at miste hele sin afgrøde under voldsom og vedvarende regn i august, hvis man også har varianter, der er tilpassede store vandmængder. Derfor er det utrolig farligt, når man mister sorter tilpassede til lokale egne og forhold, og i stedet sår standardiserede sorter/racer/varianter.
• Økologisk diversitet Øger modstandsdygtighed
• Kulturel diversitet Det er en gave med kulturel diversitet. Foruden øget selvværd, udveksling af erfaring og viden, skaber kulturel diversitet mulighed for flere tiltag og løsninger til problemstillinger.
4. Multi-dimensionelt Design
At tænke i lag er en imitering af naturen selv. Vores traditionelle landbrug og køkkenhave er 2 dimensionelt. Et vertikalt design nødvendigt)
• Stacking Handler om at kigge op, fremfor blot hen. Stacking vil sige at dyrke i flere lag og imiterer et naturligt skovsystem med træer, buske og urteplanter. Potentielt set er stacking meget mere produktivt end et eetlags-dyrkningssystem.
• Succession Udnyttelse af successionsstadierne. Lad planterne etablerer de rette forhold for de næste. Lad udviklingen ske gradvist fra bar jord til énårige, dernæst urteagtige flerårige, så buske og pionertræer, for til sidst at nå det ultimative og mest produktive økosystem i form af skovhaver.
• Kanteffekt Meget produktive hvis overgangen er ”blød”. Udnyt lysindfaldet - brug arter af forskellig, gradvist falnde højde være din overgang fra skov, mur eller hæk til græsplæne.
5. Relative Placering
Ingen har glæde af f.eks. et drivhus man aldrig lægger mærke til, fordi det ligger bag en hæk i den bagerste del af haven. Placer drivhuset hvor du ofte ser det, så dine planter får den opmærksomhed de kræver. Hvor mennesker bor, bør mad produceres.
6. Nøgle-planlægningsværktøjer
• Zonering – I forhold til hvor meget opmærksomhed der kræves fra en.
Zone 0: Huset selv
Zone 1: Køkkenhaven og planter der kræver særlig opmærksomhed
Høj produktivitet og importør af næring fra omgivelserne
Zone 2: Frugtplantage, dyrehold og stald. Værksted
Zone 3: Agerland -> dvs. produktion til salg. Vandkilde og dyrkede skovområder
Zone 4: Græsenge og skov. Hjemmehørende arter. Meget lidt msk. indblandning.
Zone 5: Oprindeligt tænkt som fuldstændig uberørt natur. Men i DK eksisterer det ikke!
Derfor bør man tænke på zone 5 som et område, hvor vilde dyr og planter har højeste
prioritet og forstyrres så lidt som muligt.
• Netværk – Forholdet ml. ting/elementer på samme placering, der kræver ligelig opmærksomhed
• Sektor analyse – Analyse af omgivelsernes påvirkning (eks. vind, støj, forurening og lys)
• Landskabsplacering – højde og topografi. At planlægge og designe ud fra landskabets form.
7. Small scale
Mange aspekter af det ideelle design egner sig bedre til små arealer, men dermed ikke at sige, at man ikke kan dyrke mere end een afgrød ad gangen på en før konventionelt dyrket mark.
• Diversitet – Small scale giver større diversitet og udbytte, når der eks. dyrkes på et mindre område
• Udbytte øges også, da man undgår behandling, transport, handels-led og transport til/fra
supermarkedet.
8. Input-output
• Sammenhæng mellem elementerne
• Flertallige funktioner – om at se det fuldstændige potentiale af planter, dyr og struktur
o At vælge elementer, der har mere end een funktion
o Det maksimale udbytte af hele systemet fremfor af kun eet element
9. Helhedstænkning
Konsekvens – at tænke i konsekvens. Din handling og dit design vil uundgåeligt påvirke andre.
Helhedstænkning synes måske lidt som en logik, men ikke desto mindre handler vi mennesker normalt ud fra en meget egocentreret og lokal tankegang. Vi har svært ved at se os selv i det store billede.
I Danmark afholdes intro-kurser og designkurser i permakultur. Kontakt os gerne for yderligere oplysninger her, eller se www.permakultur-danmark.dk og www.selvforsyning.dk.
